|
Røntgenundersøgelser er et vigtigt led i at finde den rette diagnose og behandling. Derfor har vi investeret i et direkte digitalt røntgensystem
Skibhus Dyreklinik er certificeret af både Dansk Kennelklub og PennHip til at foretage røntgenundersøgelser for hofteledsdysplasi.
Mange flere muligheder med digitalt udstyr
Med digitalt udstyr er mulighederne for diagnostik blevet endnu bedre, fordi et billedbehandligsprogram gør, at alle nuancer kan fremkaldes og vurderes betydeligt bedre end på "gammeldags " røntgenbilleder.
Røntgenoptagelser foretages oftest, når dyrene har fået beroligende eller bedøvende medicin. Det sikrer korrekte optagelser uden unødig bestråling og uden ubehag for patienten.
Ved hjemsendelsen får ejeren forevist optagelserne og en forklaring på, hvad de viser.
|