Klinikkens målsætning er at sætte patienten i centrum og derved yde den optimale dyrlægeindsats i alle situationer
Omsorg
På Skibhus Dyreklinik betyder omsorg at vi udfører undersøgelser og behandlinger så skånsomt og med så lidt ubehag som muligt for patienten.
Det gælder både ved almindelige undersøgelser og ved indlæggelser og større operationer.
Det er aldrig rart at være væk fra ens hjem og trygge omgivelser, så derfor er det endnu vigtigere at vi alle sørger for at opholdet bliver behageligt.
På Skibhus Dyreklinik er der ansat både uddannede sygeplejersker og sygeplejeelever som sørger for at patienterne ligger blødt og varmt og som også giver sig tid til både at kæle og nusse.
Tillid
Når man overlader sit højt værdsatte kæledyr til os på Skibhus Dyreklinik, er det et udtryk for stor tillid.
Det er vi meget opmærksomme på, og gør alt hvad vi kan for, at leve op til den tillid.
Vi informerer altid om forestående behandlinger og operationer på et sprog der er forståeligt, og opfordrer til at stille alle de spørgsmål som man går og tumler med. Det gælder for os om at opnå en god dialog og dermed en god forståelse for hvad der skal ske.
Etik
Hele grundlaget for klinikken er bygget på god etik.
Alt hvad vi gør, skal være til patientens bedste. Derfor er det nødvendigt for os at have et godt kendskab til både patient og ejer for at vi i fællesskab kan vurdere hvert enkelt tilfælde.
Samlebånds arbejde eksisterer ikke på Skibhus Dyreklinik
Moderne teknologi har gjort mange behandlinger og indgreb mulige i dag, som ikke var mulige for bare 10 år siden. Det gør det endnu vigtigere at vi hele tiden etisk vurderer om det er til patientens bedste og ikke bare fordi det er teknisk muligt.
Dyrevelfærd
Et dyrs velfærd afhænger ikke kun af det rent fysiske, men i meget stor grad også af det psykiske velvære. Derfor lægger Skibhus Dyreklinik også stor vægt på rådgivning om adfærd og behandling af adfærdsproblemer, ligesom vi hjælper med den svære beslutning, når afskedstimen nærmer sig. Se mere under
"Den sidste rejse"
Etableret i 1987
Skibhus Dyreklinik blev etableret i 1987 af dyrlægerne Henning Ingeman og Jesper Lemche.
Ældre ombygget villa
Bygningen, en tidligere købmandsforretning, blev ombygget og indrettet ved etableringen i 1987 og gennemgik en større om- og tilbygning i 1997. I 2001 har vi fået foretaget forbedringer og vedligeholdelse indvendig, så vi fortsat kan leve op til den høje kvalitet vi tilstræber.
Find svar på dine spørgsmål
Skibhus Dyreklinik deltager aktivt i drift og udvikling af internetportalen www.netdyredoktor.dk.
|